Ole Fencer 70 Da hverken det ovennasvnte missive fra 1592 eller Store Reces 1643 1-2-19 udtrykkeligt ncevnte selvmordere er det således retspraksis, der er kilde til Danske Lovs regler om selvmord. Det samme ga^lder regien i 6-6-21: 6. bogs 6. kapitel basrer överskriften »Om Manddrab», og art. 21 lyder: »Den, som sig selv ombringer have sin Hovedlod forbrudt til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller paa Kirkegaard, med mindre hand gior det i Sygdom og Raserj». Når såvel Secher og Stochel som Stig luul anforer Digesterne 48.21.3. somkilde til bestemmelscn, er det at gore romerretten uret.^^ Efter bestemmelsen i Corpus Juris Civilis var det jo netop regien, at selvmorderens formue faldt i arv, medmindre selvmordet blev begået for at undgå anklage og dom for en forbrydelse, der kunne medfore konfiskation. Hvad fortolkningen af Danske Lov 6-6-21 angår, betyder det at forbryde sin hovedlod, at afdodes efterladenskaber konfiskeredes. Herfra undtog man dog jord, som kun fortabtes, når det var positivt foreskrevet (jfr. DL 6-6-1 og frd. 6/2-1694 i.f.). Selvmorderens hovedlod tilfaldt kongen, hvis han ikke horte under et herskab (en godsejer), der var berettiget til sigt- og sagefald.-^ Det kunne ofte varre vanskeligt at afgore, om en dodfunden person havde drasbt sig selv eller var drxbt af andre, samt i forste tilfxlde at finde ud af, om han havde handiet »i sygdom og raseri» eller ikke. Med Christian V’s Danske Lov er lovgivningens långvarige fortielse af begrebet selvmord slut; men holdningen til det mildnedes ikke forelobigt. Det kan dog som noget formentligt positivt bemxrkes, at forsog på selvmord ikke udtrykkeligt kal des strafbart i Danske Lov, hverken i 6-6-21 eller andetsteds. At straffrihed alligevel ikke blev resultatet i praksis skal omtales nedenfor. Ifolge Kirkeritualet af 1685 25/7 måtte der ikke ske jordpåkastelse eller holdes ligprasdiken over selvmordere. Perioden fra midten af det 16. og frem til midten af det 18. århundrede er i den europeiske strafferetshistorie ikke blot hekseprocessernes tidsålder; den »udmerker» sig også ved et syn på og en behandling af selvmord, som var skerpet vesentligt i forhold til middelaldercns. Fra at vere en alvorlig synd blev den til en forbrydelse; fra at vere en synd, som kun ramte gerningsmanden, hans sjel og hans afsjelede legeme, blev den til en forbrydelse, hvis folger også nedarvedes på uskyldige efterladte, enker, born V. A. Secher og Chr. Stochel: Forarbejderne til Kong Kristian V’s Danske Lov, bd. II, Kbh. 1893, s. 202, og Kong Christian den Femtes Danske Lov, ved Stig luul, Kbh. 1949, s. 286. Et eksempel herpå fra 1683 na:vner C. Klitgaard i Jyske Samlinger, 5. rk., V bd., s. 30 f.: Prtesten i Borglum tiltales af godsejeren for »trodselig og uden Rettens Middel (at have) ladet Liget (af en mand, der havde stukket sig selv ihjel) hensa:tte paa Kirkegaarden og derefter indsneget det i Kirkegaarden (d.v.s. begravet det)». Sagcn blev dog afvist af formelle grunde.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=