RS 11

Selvmord i kultur- og retshistoriskbelysning 69 tyske regler om straf for selvlemlarstelse ligger bag denne regel ombehandlingen af duellanters lig. I en vigtig forordning af 1629 27/3 om kirkens embede og myndighed over for ubodfccrdige skxrpes kampen imod dem, der ikke beviser »hans guddommelige majestart den retsindige gudsfrygt, arre og lydighed, som tilkommer ham». For at undgå at »den allerhojeste visse vrede og hasvn retfarrdeligen optxndes imod lande og riger» foreskrives det blandt andet (1-19), at hvis nogen dor bandsat og ikke bliver aflost, må han ikke begraves i kirke eller kirkegård. Denne bestemmelse gentages i Christian IV’s Store reces 1643 27/2 (1-2-19).^® At selvmordere er de typisk ubodfasrdige er vel så klart, at man finder det unodvendigt at omtale dem. Af bevillingspraksis og retspraksis fremgår den faste og hårde linje, somudvikledes efter reformationen. I Herlufholms birks tingbog fra 1633 hedder det om en kvinde, der sammen med sit barn fandtes dode i en å, at hun »har varret og er sin egen og liendes banemand og bor derfor at ligge på sit eget varrk, dog barnet for sin person deri ikke at vxre ment».-” At det for dåtiden var meningsfyldt at tale omstraf for fuldbyrdet selvmord viser en sag fra Aasum Herreds tingbog fra 1643, hvor en for trolddomanklaget kvinde hsengte sig i fxngslet.'^ Hendes mand blev indstzevnet med henblik på den dom, man agtede af afsige om, »hvilken straf hans hustru Mette Anderses hendes dode legeme bor lide, forniedelst hun har ha:ngt og taget sig af dage». Dommen lod, at efterdi Mette Anderses af Rasmus Madsen (som siden var blevet henrettet) er beskyldt for at have ombragt sig selv i fxngslet og taget livet af sig selv, da bor hun udfores og nedgraves »i hoj og heden jord og hendes hovedlod til hendes ovrighed at va:re forfalden». På linje hermed foretages i et tingsvidne fra 3/11 1656 fra Hammerum herred en vurdering af en selvmorders forbrudte boslod.^- I Christian V’s Danske Lov fra 1683 handler to regler om selvmord 2-10-4 og 6-6-21. Den forste står i bogen om religionen og gejstligheden, i kapitlet omprxsters embede med lig: »De maa ej kaste jord paa eller holde ligprxdiken over nogen, som for sin Misgerning er blevet rettet eller har myrt sig selv med Villie eller er bandsat og ikke aflost eller domt til mindre Mand, for end 0vrigheden og Sagsogeren er tilfredsstillet». V. A. Secher: Forordninger og Recesser 1558—1660, bd. V, Kbh. 1899, s. 180. Herlufsholms Birks Tingbog 1630—33, ved Karen Marie Olsen, Kbh. 1957, s. 309. Aasum Herreds Tingbog 1643—45, ved Aksel E. Christensen og Troels Dahlerup, Kbh. 1957, s. 3. I samme tingbog findes en udforlig sag om en hxngtfunden mand 1641 nr. 256 ff., 1643: 136 og 258. Peter Skautrup: Hardiske Mål, bd. I, Kbh. 1930, s. 110.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=