Ole Fencer 68 holdt tilborligt tilsyn med fangen, fik nasvnte dato og 7/5 samme år oprejsningsbreve efter at have udstået deres straf herfor, 16 uger i jern samme sted. Med disse ialt 17 kongelige bevillinger er gennemgået det totale antal registreringer vedrorende selvmordere og deres efterladenskaber i kancelliets brevboger i årene fra 1550 til 1648. Ved forste ojekast indicerer de en liberal og förstående holding, eftersom kongen i intet tilfxlde opretholder konfiskationen ved at afslå arvingernes ansogning. Det må blot erindres, at ovrigheden i intet af de foreliggende tilfaslde har undladt at konfiskere den afdodes gods på grund af foreliggende undskyldende momenter, og at vi intet kender til antallet af de selvmord, der ikke resulterede i bonskrifter til kongen. Det skasrpede syn på selvmord i dansk ret fremgår også af retspraksis: En Viborg landstingsdomaf 27/10-1592, hvori det stadfasstes, at en kvinde, der havde taget sig selv af dage, ikke måtte begraves på kirkegården.^® Det hedder i dommen, at efterdi Kristine Pedersdatter har drcebt sig selv, og det ikke er bevist, at hun forud har vxret afsindig og ikke skal have åbenbaret sådanne gerninger for sogneprarsten, da han uddelte det hojvjErdige sakramente til hende —hvad sogneprxsten havde vidnet om—og hun dog uden tilladelse var blevet begravet i kirkens viede jord, så stadfasster landstinget herredsfogedens dom. Efter denne domtes kvindens slxgt og venner, somfulgte og begravede hende, til at stå til rette »efterdi kirkegården skal vzere almindelige sognefolks lejersted». Den tunge bevisbyrde, for at afdode havde vieret afsindig, påhviler arvingerne. Det er påfaldende, at dansk lovgivning fra reformationen og frem til Danske Lov af 1683 ikke med eet ord udtrykkeligt omtaler selvmord eller selvmorderes begravelse. På et landemode i Odense i 1550 vedtoges det, at de, som dode uden at have efterkommet en dom, ikke måtte nxgtes kristelig begravelse, når de havde modtaget sakramentet. Kun bandsatte mennesker skulle uddrives af kirken og ncegtes sakramente og kristen begravelse. I Christian IV’s (1590—1648) lovgivning behandles begravelse udenfor kirkegården i flere sammenhxnge: I en forordning af 1592 31/5 hedder det, at priESter ikke må tilläde begravelse på kirkegården af personer, der er domt for uxrlige gerninger, eller somikke har opfyldt en vana:rende dom.^^ I et forbud af 1618 1/5 imod duel på pistol eller bosse hedder det, at hvis en uadelig person drasbes i duel, må hans lig ikke begraves i kirken eller på kirkegården.^® Om selvmordere tales ikke; men det er muligt, at de ** Danske Domme 1375—1662. De private domssamlingcr, ved Erik Reitzcl-Nielsen, under medvirken af Ole Fenger, bd. V, Kbh. 1982, s. 253, nr. 690. *' V. A. Secher: Forordninger og Rcccsser 1558—1660, Kbh. 1889, s. 605. V. A. Secher; Forordninger og Recesser 1558—1660, bd. III, Kbh. 1894, s. 537.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=