Selvmord i kultur- og retshistorisk belysning 67 de nordiske lande, vistnok tidligst i Danmark på grund af tysk rets fremtrcengen i hertugdommerne Holsten og Slesvig. Udviklingen i Danmark kan belyses udfra Kancelliets brevboger: 1560 29/8, selvmord ved hxngning: forbrydelse af boslod til kongen; 1560 17/9, en borger i Varde skod sig: arvingerne får hans gods til betaling af gxlden; 1563 16 2, en mand »kom sig selv om halsen». Det befales lensmanden at hjxlpe hans kreditor til betaling. 1568 18/8, en enke i Malmo, hvis mand blev fundet dod ved stranden, klager til kongen over, at byfogden har konfiskeret hendes gård, fordi nogle antog, at han havde taget sig selv af dage. Kongen skxnker hende gården, så hun kan opfode bornene. 1571 23/8, en byfoged i Malmo tog sig af dage; hans gård tilfalder kronen, der giver en borgmester livsbrev på gården. 1571 31/10, to born får en gård, som er tilfaldet kronen efter deres fader, som druknede sig. 1577 1/5, noget gods, som tilbageholdtes i Norge for en mand fra Bremen, må dennes efterladte hustru og born få, såfremt han omkom ved en ulykke og ikke med forsxt har drxbt sig selv. 1581 9/1, kongen tillader en mand fra Blekinge at beholde en halv boslod, som var konfiskeret, efter at hans hustru havde taget sig af dage. Manden berettede, at hustruen under sin lange sygdom var blevet »forbistret», d.v.s. forvirret, gal eller rasende. 1582 30/4, kongen tillader hustru og arvinger at beholde godset efter en prxst, som under sygdom sårede sig selv og dode af såret, dog på kristelig vis og med kristelig afsked. 1585 18/5, den boslod, der er tilfaldet kronen efter en borger i Kolding, somombragte sig selv, skal uddeles til de fattige i byen. 1590 24/7, en enke med to born får kongens andel af boslodden efter hendes mand, der skar sin strube i stykker. 1592 30/5, hvis det viser sig, at en mand var blevet forbistret og i vildelse ombragte sig selv, får arvingerne den konfiskerede halve boslod. 1594 28/12, en prxst i Århus, der blev heftigt syg og forbistret, ombragte sig selv. Enken tildeles hans boslod på grund af hendes elendige vilkår. Herefter nxvnes tilfxlde af selvmord ikke for end 1632 12/12: en kvinde i Nyborg var fundet dod i et stenkar. Nxvninger svor, at hun selv var årsag til sin dod, hvorfor hendes boslod var forfalden med halvdelen til kronen og halvdelen til byen. Da der senere rejstes tvivl, om hun selv havde taget sig af dage, da stenkarrets luge var nxsten lukket over hende, får bornene derfor deres arv. I 1636 25/2 svor sandemxnd, at en mand fra Samso havde druknet sig selv i havet. Hans broder får alligevel kongelig bevilling på at beholde hans boslod, som var forfalden til kongen. 1636 29/6, en umyndig dreng, hvis fader havde taget drengens moder og sig selv af dage, bevilges sin fxdrenearv. 1640 29/3, en misdxder ombragte sig selv i fxngslet på Bremerholm i Kobenhavn. To tidligere bytjenere i Koge, som ikke havde Kancelliets Brevbeger vedrerende Danmarks indre Forhold 1550—1645, ved C. F. Bricka m.fl., Kbh. 18S5—1968.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=