Ole Fencer ha:nges i galgen, men skal, endnu mere forsmxdeligt, anbringes i en gaffel mellem et trxs grene, så folk af denne »nye» behandling —der genkalder billedet fra Dantes helvede —kan se, at der er tale om dem, der med egen hånd har ombragt sig selv. Grunden til, at selvmorderens lig skal behandles va:rre end andre drabsmsends, er den omstasndighed, at disse sidste kun drceber en andens legeme, men selvmorderen drxber både sit legeme og sin sjael. Begrundelsen for at n^egte selvmorderen kristen begravelse er også her den kanoniske rets: Judas’ selvmord var en storre synd end hans forra:deri. Men var gerningen begået af vanvid og galskab, tillädes kristeligbegravelse. Således fremstilles den almindelige retstilstand, men der gores opmxrksom på, at det specielt i Flandern var sardvane at hxnge alle selvmordere op i tracer uden hensyn til mentale mangier, ligesom man i alle tilfarlde konfiskerede den dodes formue. Den fromme dommer advares imod denne s^edvane, ligesomdet foreskrives, at de ophxngte lig ikke må kunne berores eller fjernes. Yderligere hedder det, at selvmorders lig, som er fundet i et hus, ikke må slashes ud over dortasrsklen: Der skal graves en rende i jorden under dortasrsklen, og igennem den skal liget slxbes ud af huset. Som förklaring angives, at det ikke sommer sig, at den, der uvxrdigt har taget sig af dage, skal forlade huset over dorstolpen og igennem den dor, som han benyttede i levende live. Bag disse forestillinger ligger muligvis et middel imod den forbandelse, somellers ville hvile over selvmorderens hus. Herefter folger nogle retsregler, som betegner en klar skasrpelse af holdningen til selvmord: forsoget herpå kaldes nu også en forbrydelse. Den gerning med forsxt at lemlasste eller såre sig selv ligestilles med samme handling rettet imod andre. Ligesom man ikke er herre over sit eget liv, er man det heller ikke over sine egne lemmer. Da denne regel findes i kapitlet om selvmord, må det vxre forsoget herpå, loven vil ramme. Men straffen for selvleml^stelse er i så fald uhensigtsmaissig: henrettelse med svarrd og konfiskation af gods! Det mislykkede forsog gennemfores ved bodlens hjéelp. Flvis foranstaltninger til selvmord er truffet, men forsoget forhindres for skade er opstået, er straffen ligeledes doden; men i dette tilfaslde holdes muligheden af anden straf åben. Kapitlet siger til slut, at en selvmorders testamente er ugyldigt. Dette resultat, somer i strid med romerrettens regel og med »Carolina», tilskrives den italienske retslxrde Baldus (1327—1400). Såvidt Jost Damhouders va:rk, som formelt har karakter af en lovkommentar, men som reelt er den strafferetlige del af den failles ret, gemeines Recht, i det tyske rige i det 16. århundrede. Under navn af »Kejserretten» blev v^erket anvendt som retskilde også udenfor de tyske lande. Tysk strafferet, og dermed de skasrpede regler om selvmord, vandt også indpas i 66
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=