65 Selvmord i kultur- og retshistoriskbelysning Stedet for selvmord er angivet i 39 tilfa^lde: forskellige steder i huset i 24 tilfxlde, udenfor huset, i floden, i bronden, i et zrx, i gadekasret, på gaden og i fasngsel, ialt 15 tilfarlde. Söndringen i og udenfor huset har, i hvert fald i Frankrig, men givetvis også andre steder, sin indlysende forklaring: Over selvmorderens hus (»den hasngtes hus») hvilede en forbandelse. Ofte blev det af ovrigheden beordret nedbrudt eller i hvert fald totalt aflåst og tilskoddet. Bevidstheden herom kunne give et forfulgt tyende eller en forarmet fcester en chance for hxvn. Selvmord i husbonds hus var sidste chance for tak for sidst. Hermed kan kun antydes de sociale skel og brydninger som årsag til den fordomtes fortvivlelse. Som naevnt fortsatte denne fordommelse under behandlingen af selvmorderens lig. Det kan bemn:rkes, at nogle franske kilder beretter om anbringelse af selvmorderes lig i tonder, som kastedes i floden; andre taler ombegravelse i flodbredders sand —hvilket bringer de norske og isländske lovregler om begravelse i »fjasren» i erindring. Fra Jylland findes et tingsvidne på en markeskelsforretning företaget udenfor Viborg i 1499: Undervejs passeres en sten, hvor »de have jordet de dode folk, som have aflivet dem selv, som var Lars i Hallcms svend, moster Jenses dreng i Viborg og biskop Globs bagerkvinde».^^ Men er behandling eller begravelse sket i henhold til mange og forskellige lokale sasdvaner, så er det afgorende, at den katolske kirke överalt na^gtede sin medvirken ved begravelse af selvmordere, der måtte antages at have vceret ved deres förnufts fulde brug. Selvmorderen, der valgte at do ubodfa:rdig, blev nxgtet kristen begravelse i indviet jord. Luther ville, modsat den katolske kirke, kun nargte kirkelig bistand ved selvmorderes begravelse, men ville ikke nxgte demgravsted på kirkegården. De evangelisk-protestantiske kirkeordninger lå dog mere på linje med kanonisk ret end med Luther, eftersom flere af dem påbod begravelse udenfor kirkegården »andre til afsky». I i500-tallet skxrpes holdningen til selvmord i det tyske rige. Mens Carl V’s straffebog »Carolina» fra 1532 i art. 135 gentog den gamle romerske retsregel, at selvmorderens formue kun konfiskeredes, hvis han havde drxbt sig selv for at undgå anden straf, så bredte der sig den —historisk fejlagtige —opfattelse, at selvmord var en egentlig forbrydelse og ikke »blot» en dödssynd. Selvmorderen blev betragtet som andre drabsmxnd; men hans lig udsattes for mere vanxrende behandling end disse. I Jost Damhouders »Praxis RerumCriminalium», en fremstilling af den »almlndelige» strafferet fra 1565, berettes i kap. 88, at selvmordernes lig slxbes fra gerningsstedet til retterstedet efter en hest.^^ Ligene må ikke Danske Magazin, 4. rk., 2. bd., Kbh. 1864, s. 267—68. Praxis Rerum Criminalium, von Josten Damhouder . . . und durch M. B. von Carlstat in hoch Teutsche . . . verwandcir, Frankfurt am Main 1565.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=