Selvmord i kultur- og retshistorisk belysning 63 med Valdemar Atterdag, den såkaldte landefred, hvorved mange års lovloshed sogtes bremset. Heri hjemles kun konfiskation af gods over for dem, der anstifter plyndring og brand og foretager fxngslinger samt med råd eller i dåd forer udenlandske herrer og mxnd ind i riget, som på nogen mådc kan vcere Danmarks rige til skade og fordxrv; enhver, der bryder denne bestemmelse og enten bliver grebet på fersk gerning eller lovligt domt, skal miste fred, gods og liv. Der tales i denne förbindelse ikke om dem, der berover sig livet. lovrigt garanterer alle —og specielt narvnt er hertug Valdemar — undersåtternes rettigheder efter de rette gamle lovboger. Hertugens inddragelse af kvindens jordegods må på denne baggrund fremtrasde som et overgreb, selvom det velsagtens ikke modte indsigelse fra kirkens —endsige det begunstigede klosters — side. Men sandsynligt er det dog, at man med tiden nåede den tilstand, som brevet fra 1360 viser. Det bekreeftes af et tingsvidne fra 1406, hvoraf fremgår, at en kvinde i Kobenhavn, Berte, enke efter Henneke, havde hxngt sig »efter djxvelens tilskyndelse». Det siges, at hendes gård »efter landslovens sxdvane» (ex conswetudine legispatrie) var tilfaldet byens herre, Roskildebispen Peder Jensen Lodehat.*’ Her kaldes konfiskation af selvmorderes gods for retssirdvane; men hvor fast den var er usikkert: Ribe stadsret gentager i 1443 (art. 27) regien fra 1269-stadsretten, som bekr^fter arvingernes ret til selvmorderens gods.^** I Island blev konfiskation af selvmorderes gods generelt foreskrevet i lovbogen Jonsbok allerede i 1281, hvilket biskop Arne Torlaksson protesterede imod, da han fandt regien for streng.^^ I Sverige njevnes selvmord forst i Christoffer af Bayerns landslag fra 1440’erne. Regien taler kun om behandlingen af selvmorderes lig: De skal fores til skovs og brasndes på bål. Men var selvmorderen åbenlyst afsindig, må han begraves i jord uden for kirkegården. Generelt kan man således om forholdene i Norden konstatere, at den kanoniske rets ogede betydning er förklaring på de nordiske loves tavshed. Nogle a:ldre regler sikrer arvingernes ret med romerske forbilleder; men med tiden slår kirkens fordommelse, begravelsesforbud og konfiskation hyppigere igennemi love og i praksis. Omselvmordets »praksis» i middelalderen i betydningen: hvorledes blev selvmord begået, ved vi meget Ildt, når talen er om nordiske forhold. Christoffer Ps forordning fra mldten af 1200-tallet taler blot om at hasnge sig eller drxbe sig selv på anden måde (»se suspenderit uel interfecerit aliquo modo»). Som det fremgik valgte Niels Mertsens hustru og enken ® Kjobenhavns Diplomatarium, ved O. Nielsen, I, Kbh. 1872, s. 133. Jfr. note 5, anf. vxrk, s. 77. Olafur Larusson: Lov og Ting, Oslo 1960, s. S3 f.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=