61 SelVMORD i kultur- og retshistoriskbelysning »Hellere dod end slave» lod et frisisk ordsprog.^ I sagalitteraturen berettes om en konge, der lod sig levende begrave med 12 mcend for at undgå nederlag. Andre valgte at lade sig indebrasnde, da overmxgtige fjender nxrmede sig. Den svenske Gautreks saga fortxller, at gifte par i visse situationer skulle kaste sig ud fra en klippe kaldet Ättestupan. Trcclle kunne folge dem for at komme med til Odin. Den arabiske skribent Ibn Fadlan beretter ligeledes om trxlkvinder, der frivilligt folger deres herre i doden. I heltekvadene folger Brynhilde efter Sigurd ved selvmord med svarrd; og Gudrun forsoger selvmord, efter at hendes elskede Atlevar drxbt. Ifolge selve Havamal er Odin målet, når selvmord begås. At begå selvmord kaldes at vie sig til Odin. Ved at hxnge sig på et helligt sted övergiver man sig til guderne. Med kristendommens indforelse rcndres dette: I middelalderens nordiske lovtekster ser man virkningerne af kirkens syn på selvmord som en alvorlig synd. Flest regler rummer de norske love, velsagtens fordi de blev nedskrevet, forend den kanoniske ret havde nået sin fulde form og endelige samling. Omdem, der largger hånd på sig selv og »spilder deres eget liv» hedder det i de norske love, at de »skal graves ned i fjxren, hvor soen og gronsvzeren modes». Denne skik, som også kendes fra Island, er tilsyneladende meget gammel. Om dens betydning er der uenighed: Den kan vcere udtryk for storre eller mindre vanxre, alt efter om vandet betragtes som et helligt og rensende element eller ej, når nu den dode ikke måtte begraves i kirkegårdens indviede jord. For det var den almindelige regel i hele Norden, såsnart kristendommen satte sit prceg på retten. Kun selvmorderens tilkendegivne anger inden dodens indtrccden kunne bevirke kristen begravelse; således ifolge Gragas. I Sverige og Danmark rummer de verdslige love ikke regler om selvmord: Den kanoniske ret havde nu fået fast gyldighed og blev ikke gentaget i landskabs- og landslove fra 13. og 14. århundrede. I denne förbindelse kan det bemcerkes, at Sachsenspiegel fra ca. 1220 om selvmord föreskriver, at arvingerne tiltrxder arven (II—31). Denne regel i Sachsenspiegel har uden tvivl sit forbillede i romerretten, hvad konfiskationsretlige regler i europxisk middelalderret iovrigt har. Det samme gxlder den forste behandling af selvmord i dansk ret: Den findes i en latinsk forordning om majestxtsforbrydelse, som vistnok er udstedt under kong Christoffer I i tidsrummet 1252—59.'^ Efter romerrettens opskrift foreskrives her dodsstraffe for majestcetsforbrydelse og förräderi. Hvis forbryderen flygter, eller straffen fuldbyrdes, skal alt hans gods tilfalde statskassen. Er han domt eller taget til fange på den blötte ^ Germanische Altertumskunde, herausgegeben von Hermann Schneider, Miincben 1951, s. 191 og 218. ■* Den danske Rigslovgivning indtil 1400, ved Erik Kroman, Kbh. 1971, s. 59.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=