Ole Fencer 60 IKA DCSrCARTCO 11»^ Vreden og Håbloshedcn. Efter fresker af Giotto i kapellet la Madonna dell’Arena i Padua (1303—1308). Den håblose begår selvmord. egen banemand. Failles for dem er, at gerningsmand og offer er samme person. Men om fordommelsen af denne dödssynd herskede i kristen middelalder ingen tvivl: hver gang et menneske tog sit eget liv, var det en sejr for djxvelen og en fornxgtelse af Gud. Denne europceiske kulturudvikling på baggrund af övergången fra hedenskab til kristendom afspejles også i det nordiske kildemateriale. Mange forhold indicerer, at det i hedensk tid i visse situationer blev betragtet som tilladeligt at berove sig selv livet. Dette er utvivlsomt i overensstemmelse med den almindelige tankegang hos germanske stammer i hedensk tid. Tacitus beretter i »Germania» (kap. 12) om forbrydelser og straffe hos germanerne: »Forrxdere og overlobere hxnger de i trxer; kujoner, krystere og sådanne, der har van^eret deres krop, drukner de i sumpede moser og Ixgger et fletvasrk over dem». Når man har henregnet selvmordere til disse kategorier, er man på gyngende grund, hvis man heraf vil udlede et almindeligt syn på selvmord, og ikke blot betragte dette som udslag af feihed i nodens stund.- Det er betegnende, at ordet »fej» (oldnordisk feigr) betod »bestemt til at do». Den feje onskede at do. Men bortset herfra har selvmord vxret et anbefalelsesvxrdigt middel til at undgå vanxre og slaveri. Adskillige romerske kilder beretter om germaneres, mxnds såvel som kvinders, selvmord i situationer, hvor fangenskab og trxldom truede. - Niels W. Bruun, Allan A. Lund: Tacitus Germania, bd. II, Ärhus 1974, s. 23 taler generelt om, at selvmordere havnede i moserne.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=