Ole Fencer var mad nok til alle. Omvendt vedrorende ma:nd i vabenfor alder; de var nodvendige som jxgere og krigere, og kvinder i fodedygtig alder var ligesa nodvendige for slicgtens overlevelse. Under normale og tilpassede forhold var der brug for alle, så selvmord akcepteredes kun i yderste nodstilfxlde. I religionen udformes samfundets syn på selvmord. I oldtidens orientalske kulturer veksler vurderingen af selvmord. Ofte blev det fordomt; men undtagelser fra denne regel föreligger: De indiske brahminer ccrede den, der frivilligt loste sjaslen fra kroppen, og specielt den enke, der fulgte sin mand i doden. Den skik, at enken lod sig bra:nde, bar holdt sig hojt op i tiden. Blandt japanerne bar selvmord (barakiri) belt op til vore dage kunnet betragtes som en pligt, hvorved man undgik f.eks. en fjendes ydmygelser. Selvom oldtidens grxkere i reglen fordomte selvmord, kunne de dog tillade domte at berove sig selv livet — som det blev Sokrates’ skarbne; og specielt stoikerne betragtede selvmord somdet yderste og akceptable middel til at befri sig for verden og dermed undgå dens banale lidelser. Af stor betydning for den vesterlandske kultur blev jodernes generelle fordommelse af selvmord. I Talmud, jodedommens mest omfattende traditionssamling, understreges livets hellighed, og selvmord betragtes som en sva:r synd. At begå selvmord anses både i Gl. og Ny Testamente for en fornasgtelse af Gud, somhar skabt livet og opretholder det, sålomge han vil: »Herren doder og gor levende, forer ned i dodsriget og forer op» (1. Sam. 2,6). I Bibelen er det kun de onde, der begår selvmord: Saul (1. Sam. 31,4), Akitofel (2. Sam. 17,23) og Zimri (1. Kong. 16,18). I Ny Testamente er Judas det afskrcekkende eksempel (Matt. 27,5; Ap.g. 1,18): »Da nu Judas, som havde forrådt ham, så, at han var blevet domfa:ldt, fortrod han det og bragte de 30 solvpenge tilbage til yppersteprassterne og de asldste og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod». Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag». Så kastede han solvpengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og h^ngte sig. Der findes i Bibelen undtagelser, hvor selvmord ikke fordommes, men de synes blot at bekr^fte regien: således Samsons endeligt. Han onskede at do sammen med Filistrene, vasltede sojlerne i hallen, der styrtede sammen, så han ved sin dod dr^ebte flere, end han havde dr^ebt i levende live (Dom. 16,29—30). Det var hans sidste heltegerning. Således har man sikkert også vurderet Herodes den Stores broders selvmord under krigen med parterne o. 40 f.Kr., og de selvmord, som de sidste forsvarere af fxstningen Masada begik for at undgå at falde i romernes hcender. De hedenske romeres holding til selvmord mindede om og påvirkedes af de stoiske grxkeres opfattelse: selvmord var ikke uakceptabelt, men nu og da respektabelt. Marcus Aurelius, stoikeren på kejsertronen (161—180), udtrykte sig således om den frivillige dod: »Hvis der er rog i huset, så 56
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=