Selvmord i kultur- og retshistorisk belysning Av Ole Fenger Den gerning frivilligt at berove sig selv livet har til forskellige tider og i forskellige kulturer varret genstand for vidt forskellige vurderinger — alt efter sociale og religiose omstxndigheder, som afspejles i traditioner og retsregler. Selvmordet kan i nogle samfund foragtes og fordommes som en synd eller endog som en skasndig og strafbar forbrydelse, mens det i andre samfund kan betragtes som en yderst rosvarrdig og xrefuld dod, eller endog somet kultisk og påbudt selvoffer. Adfxrdsforskere taler i bred almindelighed om, at menneskelige samfund synes underkastet samme funktionslove som dyrearter og levende organismer i det hele taget. Menneskeracens kulturudvikling folger på grund af ens virkende selektionsmekanismer samme principper som organismers evolution, og kulturelle udviklinger folger de samme baner som de stammehistoriske. Den moralske söndring imellem »godt» og »ondt» foretages dermed fundamentalt udfra en given adfxrds selektive nytte: Hvad der tjener artens overlevelse i konkurrence med andre arter og i tilpasning til de naturgivne betingelser betragtes da som »godt», mens den modsatte adfxrd, f.eks. drab på artsfxller, kaldes »ondt». På denne baggrund er det förståeligt, at etnografer, der har studeret selvmord iblandt de såkaldte »primitive» menneskelige samfund, er kommet til vidt forskellige resultater. I nogle samfund synes den blötte tanke om selvmord ufattelig; i andre förekommer selvmord endog hyppigere end i de vestlige industrisamfund. Det kan ikke afvises, at hensynet til stammens overlevelse under de givne vilkår kan v^cre afgorende for vurderingen af selvmord. For eksempel har man blandt lapperne kendt den skik, at gamle blev tilbage for at do, når slccgten drog videre på sin vandring. Også fra Grönland kendes beretninger om »fjeldgxngere», der forlod bopladsen og gik doden imode, fordi de folte, at de lå samfundet til last, når der ikke
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=