Erstatningsrettens udvikling 101 gjort lovpligtig således f.eks. mange steder inden for motorkorsel. Fra at v^ere en forsikring til fordel for den potentielle skadevolder mod erstatningsansvar bliver forsikringen herved til en forsikring til fordel for de potentielle skadelidte, en »ulykkesforsikring». Denne teknik er også i vidt omfång anvendt af lovgivningen; man har stillet som betingelse for ivasrks^ettelse af en risikofyldt virksomhed, at der tegnes en ansvarsforsikring. Lovpligtig ansvarsforsikring er således her i landet gennemfort for automobiler i 1918, luftfartojer i 1923, hundehold i 1937 og jagt i 1931. Senest er denne metode anvendt ved lovgivningen om atomansvar, som har indfort et objektivt ansvar. I de sidste tredive år har der både i de skandinaviske lande og i U.S.A. vxret fort en indgående debat om mulighederne for helt at aflose erstatningsretten med en forsikringsordning af den ene eller den anden art. Det er også blevet anfört, at eksistensen af en ansvarsforsikring skaber mulighed for sk^erpelse af erstatningsansvaret, og derigennem en forogelse af trygheden i samfundet. Ligeledes anfores det, at ansvarsforsikringen kun dxkker skader, som har deres årsag i menneskelige handlinger, for hvilke der kan pålxgges erstatningsaiisvar, således at man alligevel er nodt til at tegne forsikringer mod andre skademuligheder. Imod anvendelse af ansvarsforsikringsformen er det også anfört, at man ikke på denne måde slipper for erstatningsretten, idet ansvarsforsikringen netop er knyttet til eksistensen af et ansvarsgrundlag. For antagelsen af en almindelig ansvarsforsikringslosning anfores, at man ikke kan skabe fuldsta’ndig sikkerhed gennem tings- og personforsikring, da det ikke teknisk er muligt at tegne forsikring mod skader —isasr mod tingsskader —forvoldt på en hvilken som helst måde. Derimod er det ved personskade muligt i hoj grad at sikre de skadelidte ved cn almindelig ulykkesforsikring. VI. Afslutning Vi har nu fulgt erstatningsrettens udvikling på forskellige stadier af samfundsudviklingen. Formålet har til alle tider vaeret at skabe tryghed og fordele risikoen for tab. Vi har set, hvorledes disse funktioner har varieret under forskellige samfundsforhold. I middelalderens bodesystem forenedes disse hensyn. I den nyere tids liberale sam.fund udskiltes strafferetten og den vxsentligste praeventionsfunktion, medens det individuelle erstatningsansvar ansågs for en rimelig risikofordeling under den herskende ligevargt. I det möderne sociale produktionssamfund övertages en vaesentlig del af risikoen af kollektive forsikringsordiiinger, således at erstatningsretten reduceres i betydning og måske engang med tiden helt mister sin funktion.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=