StigJorgensen ofte detaillerede regler for rigtig optrieden i trafik- og fabrikslovgivningen og mange andre steder. Man kunne ikke la;ngere klare sig med den almindelige förnuftige mand, den romerretlige bonus pater familias. Med udvidelsen af organisationen og anvendelsen af oget medhjcelp på alle trin af produktionsprocessen voksede anonymiteten med et oget krav om skzerpelse af bevisbyrden for den, som vil gore g^eldende, at han ikke har handiet uagtsomt. På grund af de storre vxrdier ogedes mulighederne for tab i så vasseiitlig grad, at der opstod en trang til begränsning i erstatningsansvarets udstrxkning. Dette krav blev imodekommet gennem den såkaldte adcekvansla^re, der kra:ver at en skade skal stå i et vist rimeligt forhold til det ulovlige i handlingen. Adskvanslasren var en vsesentlig begrjEnsning i den hidtil anerkendte naturretlige l^ere, som gik ud på, at det fulde individuelle tab skulle erstattes. Inden for sarrlige livsområder så man en udvikling i retning af begr^ensning af tabene til det nogenlunde normale, bl.a. inden for transportretten, isxr soretten. Også inden for arbejdsulykkernes område, der som nxvnt blev ordnet ved hjcelp af en lovpligtig ulykkesforsikring, blev de ydede erstatninger, til gengasld for det objektive erstatningsansvar som forsikringsordningen var udtryk for, begrcenset til visse maksimumsbelob svarende i hovedsagen til ca. 90 Vo af en ufaglxrt arbejders indt^egt i hovedstaden ved fuld beskxftigelse. —Ligcv^gtsprincippet i samfundet, hvorpå den azldre individualistiske erstatningsret havde hvilet, var brudt. Det kunne ikke Ixngere med nogen rimelighed siges, at risikoen for at pådrage sig erstatningsansvar over for andre, stod i noget rimeligt forhold til den erstatningsret, man havde i forhold til andre skadevoldere. Kredsen af de erstatningsberettigede var oftest ikke identisk med kredsen af potentielt erstatningsforpligtede. Da således skademulighederne blev väsentligt forogede, og udsigten til at få erstatning fra andre forringedes, isa:r derigenncm at skadevolderen oftest ville vicre ude af stand til at betale de erstatningsbelob, der kunne blive tale om, fikforsikringsv^esenet sin store udvikling. Forsikringsvirksomheden var begyndt allerede tidligere, isn:r i form af soforsikring og brandforsikring af bygninger. Efterhånden kom personforsikringen med i form af livs- og ulykkesforsikring, og i slutningen af forrige århundrede gennemforte man som n^vnt de forste sociale forsikringslove, herunder bl.a. ulykkesforsikringslovgivningen. —Den nyeste forsikringsformvar ansvarsforsikringen, som tilsigter at betrygge potentielle skadevoldere mod risikoen for at pådrage sig erstatningsansvar over for andre. Denne forsikringsform blev i starten modt med betydelig skepsis af erstatningsretsteoretikerne, som i ansvarsforsikringen så cn alvorlig trussel mod det, mange anså for erstatningsrettens vxsentligste funktion, dens pr^eventive effekt. Under pres af et kraftigt behov trxngte ansvarsforsikringen imidlertid hurtigt igennem i alle lande og blev for visse livsområders vedkommende 100
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=