Erstatningsrettens udvikling Desuden opstod der under pres af det tiltagende antal arbejdsulykker krav om en sikring af arbejderne, som de fleste steder resulterede ikke i et skjerpet erstatningsansvar for arbejdsgiverne men — efter tysk monster også her i landet —i 1898 i gennemforelsen af en lovpligtig ulykkesforsikring for arbejdere. I samme epoke voksede jernbanerne frem, og de fleste steder blev jernbanernes erstatningsansvar gjort uafhxngigt af culpa, således også her i landet i begyndelsen af dette århundrede. Det samme var tilfseldet med luftfartsvirksomhed og til dels stcerkstromsanlxg, medens man på soen af praktiske grunde bevarede den hidtil gceldende culparegel. Ejheller for automobilers vedkommende gennemfortes et egentligt objektivt erstatningsansvar, men derimod en culparegel med omvendt bevisbyrde, der i praksis fungerede nxrmest som en objektiv ansvarsregel, idet det kun i ganske få tilfxlde er lykkedes nogen skadevolder at blive fritaget for erstatningsansvar. Desuden guelder der i et vist onifang et objektivt erstatningsansvar for husdyr, herunder hunde, samt for vilde dyr. — I denne förbindelse kan det nxvnes, at man aldrig har antaget noget almindeligt ansvar for forccldre for deres borns fejl. Det var naturligt, at man under pres af denne udvikling kom ind på overvejelser om udformning af en almindelig regel om objektiv ansvar for »sicrlig farlig» virksomhed. Både i England, Frankrig, Tyskland og de skandinaviske lande fremstod en tendens i denne retning, såvel i teori som i praksis. Videst i de nordiske lande gik man i Norge, hvor man nåede frem til anerkendelsen af en regel om objektivt erstatningsansvar for skader, som folger af farlig virksomhed, og som sker med en vis regelmicssighed, således at de kan forudberegnes og indkalkuleres i virksomhedens driftsomkostninger. Regien har isasr vxret anvendt på sprxngningsulykker, på militxrovelser og på nedfaldne dele fra bygninger og andre anlxg. I Sverige har man ikke antaget så vidtgående en regel, men har dog i retspraksis anerkendt objektivt ansvar for sprxngninger og for militxrovelser. Uanset at professor Ussing så tidligt som i 1914 i sin disputats opstillede en almindelig regel om objektivt erstatningsansvar for skade forvoldt ved »ekstraordinnere handlinger», som indeholder en »säregen fare» for »udenförstående» personer, har man ikke i dansk hojesteretspraksis i noget tilfxlde uden udtrykkelig lovhjemmel antaget erstatningsansvar uden culpa. Siden industrialismens udvikling fra midten af forrige århundrede er der sket en betydelig xndring i samfundslivet. Livsforholdene er blevet mere kompliccrede og efterhånden afhxngig af storre og storre organisation. Skademulighederne er blevet vxsentligt foroget i antal gennem ibrugtagelse af kompliceret teknik, og herigennem er der også tilvejebragt mulighed for skabelse af storre vxrdier med mulighed for storre tab. Endelig sprxngtes den xldre samfundsordning med skabelsen af en storre arbejderbefolkning i byerne med voksende krav til agtpågivenheden, og der indfortes 99
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=