StigJorgensen tioner, har man imidlertid ofte til en vis grad taget stilling til erstatningsrettens nxrmere udformning, isxr med hensyn til betingelserne for ansvarets pådragelse. Den teori, som lasgger hovedvjcgten på erstatningsrettens funktion som genoprettelse, vil ligesom naturretsfilosofferne lettere drage den konsekvens, at erstatningsansvaret ikke bor vxre betinget af culpa, medens den opfattelse, som liegger v^egt på erstatningsreglernes prazventive funktion, let dragés mod den konsekvens, at erstatningsansvaret bor varre betinget af culpa. På den ene side har prasventlonshensynet vxret fremdraget af dem, som har modsat sig, at erstatningsansvaret for motorkorsel gores uafhxnglg af culpa, uanset at ansvaret er dxkket af en forsikringsordning, og uanset at ansvarssk^rpelsen ikke ville få nogen nccvnevicrdig betydning for forsikringsprxmiens storrelse. På den anden side har henvisningen til prxventionen også vicret anfört til stötte for skcerpelse af erstatningsansvaret udover culpareglen. Medens det er forholdsvist let at indse, at erstatningsretten virker genoprettende derved, at skadelidte får sit fulde okonomiske tab erstattet, når han påfores en skade, er det vanskeligere at have nogen mening om, hvilken prieventiv effekt erstatningsreglerne har. Der synes i nyere tid at vxre almlndelig enighed om, at erstatningsreglerne i hvert fald ikke har nogen individuel prxventiv betydning i den forstand, at den handlende i handlingssituationen lader sig motivere af erstatningsreglen, medmindre han da handler forscetligt eller groft uagtsomt. På den almlndelige form for uagtsomhed, den ubevidste uagtsomhed, kan erstatningsreglerne af gode grunde ikke have nogen individuel prreventiv effekt. Også erstatningsrettens generalprxventive effekt har vieret draget i tvivl i de senere år. Man har kunnet henvise til, at agtsomhedsniveauet i samfundet tilsyneladende ikke er blevet sxnket, fordi man har anerkendt ansvarsforslkring i praktisk vigtige tilf:elde, og f.eks. ved motorkorsel ligefrem påbudt tegning af ansvarsforslkring, som for den skadeforvoldende ophcever de okonomiske virkninger af erstatningsansvaret gennembetaling af en relativt beskeden forsikringsprasmie. 98 V. Nyere perspektiver I det föregående har vi forsogt at folge erstatningsrettens udviklingsgang indtil slutningen af forrige århundrede med anerkendelsen af en almindelig culparegel. Vi så, hvorledes denne blev formuleret i en strengt individualistisk og liberalistisk formpå et tldspunkt, hvor udviklingen var ved at lobe fra denne samfundsform. Allerede kort efter Jherings beromte proklamation var en modgående udvikling begyndt. I slutningen af forrige århundrede og i begyndelse af dette århundrede anerkendte man de fleste steder (undtagen Sverige) en almlndelig regel om ansvar for fejl hos medhjxlpere.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=