Stig Jorgensen 96 IV. Retsstridighedslasren Allerede i naturretten havde man sondret mellem retsreglernes retsgrund og deres formål. Medens erstatningsrettens retsgrund som na:vnt var selve den skete krasnkelse af en forudbestående ret, var dens formål ligesom straffens bl.a. den nytte, straffen og erstatningstruslen kunne have ved at virke prasventivt, og dermed afholde nogen fra at skade andre. For Kant og de senere skyldmetafysikere var straffe- og erstatningsrettens retsgrund derimod en mangel ved den handlendes sasdelige vilje. I konsekvens af dette synspunkt måtte straffens og erstatningens formål vasre en moralsk gengreldelse, og denne konsekvens blev også draget af Hegels danske discipel M. H. Bornemann. Herhjemme lagde derimod 0rsted vxgt på, at formålet med straffe- og erstatningsreglerne var deres generalprasventive nytte. — For naturretsforfatterne havde begrebet retsstridighed — »retsgrunden» for erstatningsretten —haft et materielt indhold, nemlig handlinger, som stred mod visse bestående rettigheder. For den senere retspositivisme var begrebet retsstridighed derimod et formelt begreb, handlen i strid med de positive retsregler. Medens den positivistiske opfattelse på dette punkt var den herskende i begyndeisen af forrige århundrede, opstod i midten af forrige århundrede den såkaldte nordiske retsstridighedsl^ere. Denne kan betragtes som en tilbagevenden til den naturretlige txnkning, for så vidt som den kunne synes at Ixgge hovedvxgten på handlingens virkning og ikke på dens hensigt. Både i denne henseende, og når det gxlder fremhxvelsen af det retsstridige som en afvejelse af fordel og nytte, må det formodes, at Goos, som i midten af forrige århundrede opstillede denne Ixre, var påvirket af de engelske liberale utilitarister. Men i hans fremhxvelse af handlefriheden må man utvivlsomt også se en påvirkning fra Kant, hvis sxdelighedsidé og skyldmetafysik i övrigt i hoj grad prxgede Goos’ indstilling til straffe- og erstatningsretlige problemer. For Goos eksisterede der to vxsentlige retshensyn, på den ene side hensynet til handlefriheden og på den anden side hensynet til de bestående retsgoder. Opgaven for retsordenen består i at afgrxnse handlefriheden i forhold til andres retsgoder. Den, somöverskrider de herved satte grxnser, har handiet retsstridigt. Den retsstridige handling er den handling, som överskrider de grxnser, som er sat af hensyn til godernes betryggelse. Grxnserne for handlefrihed fastsxttes nxrmere på grundlag af en afvejelse af handlingens skadeevne og dens nytte. Denne metode blev nxrmere prxciseret dcrhen, at visse handlinger har så ringe skadeevne, at de altid kan foretages uden risiko for nogen reaktion, mens igen andre handlinger er så farlige, at de altid er retsstridige. I den herefter fremkomne mellemgruppe afgores endelig handlingens retsstridighed ud fra den nxvnte afvejelse af handlingens skadeevne og dens nytte. Ved denne afgorelse lagde Goos afgorende
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=