95 Erstatningsrettens udvikling s^tning til den celdre naturret forskyder Kant tyngdepunktet for de naturlige menneskelige rettigheder til menneskets pligter, Begrundelsen for den pligtma:ssige handling skal ikke som hccvdet af de engelske utilitarister soges i hensynet til at opnå den storst mulige lykke for det storst mulige antal, men i hensynet til lydigheden mod loven. Det kategoriske imperativ. En forudsxtning for den Kantske filosofi er dog stadigvxk friheden idet, der ikke ville va;re nogen mening i at tale om pligt, hvis ikke man anerkendte viljens frihed. Fra Kant stammer også en anden formulering, som har fået va:sentlig indflydelse på den senere erstatningsretlige teori: En handlemåde er retma:ssig, dersom friheden hertil kan forenes med enhver anden frihed under en almindelig regel. Det er denne livets regel, som man genfinder i det 19. århundredes erstatningsretlige teori i Tyskland og i den samtidige opstillede nordiske retsstridighedslcere. Ganske vist under direkte påvirkning af de senere engelske utilitarister. Mennesket må som förnuftsvxsen ikke behandles som middel, kun som mål. Kant kan i retsfilosofisk henseende betegnes som en overgangsskikkelse. I den folgende tid andres signalerne efter den franske revolutions afslutning med napoleonkrigene, og med den hellige alliance mister man interessen for naturretten. I Frankrig har man med Code Civile i begyndeisen af det 19. århundrcde lost sine problemer, og den folgende tid er da også i Frankrig karakteriseret af en tiltagende positivisme på retslivets område, idet man er optaget af fortolkning og systematisering af det tilvejebragte retsstof. I Tyskland afloses naturrettens system af evige og uforanderlige regler og menneskelige rettigheder af den romantiske og historiske filosofi. Denne hxvdede bl.a. rettens foranderlighed og dens udspring i folkeviljen, —men i stedet for at fore til nogen kodifikation, forte den til en genoplivelse af interessen for den romanistiske, d.v.s. romerretlige videnskab. Denne linje forte direkte frem til den beromte tyske jurist von Jherings bekendte citat fra Geist des römischen Rechts: Intet onde uden skyld. Det var Jherings opfattelse, at det ville va:re meningslöst at pål^egge erstatningsansvar uden skyld. Denne opfattelse var i udmxrket harmoni med henvisningen til den sa:delige vilje, som siden Kant havde behersket den tyske og til dels også den skandinaviske retsvidenskab. En anden side af Kants filosofi var af Hegel draget ud i sin yderste konsekvens. Kants lydighedskrav overfor loven, som endnu hos hamhavde en vxsentlig naturretlig förankring blev hos Hegel til lydighed mod statens love. Som bekendt bestod Hegels materialisme deri, at han så de menneskelige ideer åbenbaret i virkeligheden. Som folge heraf var ikke alene alt godt virkelighed, men alt virkeligt var godt. Da staten var den hojeste virkelighed for Hegel, var konsekvensen, at man måtte boje sig for statens love.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=