93 Erstatningsrettens udvikling retten fandt vctsentlig indflydelse, men da denne udvikling er afha^ngig af en egentlig juridisk uddannelse og anvendelsen af juridiske dommere og embedsmxnd, måtte denne udvikling her i landet naturligt blive et ret sent fenomen, og somnasvnt skete denne udvikling også forst i slutningen af det 18. arhundrede. Allerede tidligere havde man imidlertid stiftet bekendtskab med de nyere retstanker, forst gennem Ludvig Holbergs foreljEsninger over naturretten, og senere blev de lagt til grund for Norregards og Hurtigkarls fremstilling af den danske ret. Naturretten var imidlertid to forskellige ting, dels kunne den anvendes som lovgivningspolitisk grundlag, hvoraf man kunne aflede selve retssystemets og rctsreglernes gyldighed. På den anden side kunne den anvendes som middel til fremstilling af et samlet retssystem, indtil de mindste detailler, således at man deducerede dc specielle regler udfra en enkelt eller enkelte almindelige principper. Efter den sidste metode, som var den almindeligt forekommende, var det en vigtig rolle for retsvidenskaben at soge efter en bestemt retsregels »retsgrund». Da den nyere naturret må betragtes som kilden til den möderne erstatningsret, er det nodvendigt et ojeblik at standse op ved denne. Naturretten er et produkt af det 17. og 18. århundredes rationalistiske og individualistiske filosofi. Dens begreber og dens system er i meget hoj grad taget fra den romerske og den kanoniske ret, men dens idegrundlag er hentet fra grcesk filosofi. I det hele taget var de romerske jurister i allerhojeste grad praktisk indstillede administratörer, som havde meget lidt sans for retsfilosofi. Ganske vist havde man via stoikerne övertaget visse naturretlige forestillinger fra grassk filosofi, men nogen virkelig praktisk rolle spillede den ikke, og nogen selvstccndig skabende virksomhed i så henseende udovede romerne ikke. Forudsa^tningen for udformning af den nyere naturret var formentlig genopdagelsen af Aristoteles’ skrifter i midten af det 12. århundrede.** Og allerede gennem Thomas Aquino havde Aristoteles’ naturretlige txnkning haft indflydelse på den kanoniske ret. Problemet for den naturretlige txnkning var at soge hjemmelen for rettens gyldighed. Aristoteles’ udgangspunkt var en söndring mellem stof og form eller vxsen. Formålet med al txnkt strxben må vxre at fuldkommengore sig, hvilket vil sige at tilnxrme sig sit vxsen. Da denne strxben efter at fuldkommengore sig må vxre af det gode, vil det altså sige, at mennesket handler rigtigt ved at forsoge at realisere sig selv som menneske. Da det, som adskiller menneskene fra andre vxsener, er fornuften, vil det sige, at menneskene handler rigtigt, når det handler med sin förnuft. Den naturlige ret er altså den ret, som erkendes af fornuften. Det er ikke ejendommeligt, at Aristoteles’ förnuft, hvad dens indhold angår, henviste til, hvad gode og sunde mennesker på hans tid mente herom. — Medens den tidlige europxiske naturret inspireret af Thomas Aquino isxr beskxftigede sig med det almindelige gyldighedsproblem, hvorvedmanerstattede Aristoteles’
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=