RB 76

the explanations of the acts Krogh, however, is not the first to see problematic theology as a major driving force behind these murders. An interpretation published in Berlin in 1788 understands those committing murder to be executed as mostly driven by a misunderstood religiosity.884 There is also a firm Danish tradition behind this idea. Jacob Just Gudenrath in an article in 1792 understood these murders, that he particularly dated to the 1730’s and the 1740’s, to be the result of excessive discipline and punishment among the military, and of fear of eternal punishment in hell due to an, according to Gudenrath, excessive religiosity in the country. Thus, the declining number of such murders was not primarily the result of changes in the legislation, but of waning religion.885 The article by Gudenrath was probably a source for Carthon Nyholm, who in 1858 firmly placed these murders in a specific dogmatic position that he said was quite common in mid eighteenth century, consisting of the idea that the safest way to salvation was to kill anybody, but preferably an innocent child, thus giving two souls access to heaven. The murders thus were the result of a widely held point of faith.886 884 Gnothi sauthon 1788VI:3:35: ”…die meisten Mörder, die andre umbringen, um sich dadurch selbst aus der Welt zu schaffen, aus einer mißverstandenen Religiosität lieber Hand an andre legen.” 885 Gudenrath 1792 p 259 sq note *.”Under en af vore oldenborgske Konger, og, taer jeg ikke feil, var det nok Christian den Siette, drev man Religionen meget vidt. Enten det nu var af den Aarsag, eller fordi man drev Krigstugten lige saavidt – Nok en Deel Mennesker blev kied af Livet. Disse dræbte vel ikke seg selv, det er sandt; men de dræbte andre, og disse andre vare uskyldige Mennesker. Var det ikke værre? Aarsagen, hvorfor man den Tid dræbte andre og ikke sig selv, var Frygt for Helvedes Straffe, som man samme Tid lærte overalt at være evige. For at undgaae disse, og dog blive skilt ved Livets Byrde (naar den ei var til at bære) valgte man at pidskes med 27 Slag af 9 Riis i 9 Uger, og derefter med vedbørlige Ceremonier, at radbrækkes fra neden af. Dette Motiv, saa stærkt det end synes, var dog ei stærkt nok til at hindre dens Hensigt som var kied af Livet. En Mængde uskyldige Mennesker blev saaledes dræbt hos os til Aaret 1767, da man paanødede Drabsmanden Livet, og tillige det vederstyggeligste Liv, man kunde udtænke. Man vil meene, at Forordningen som udkom det Aar den 18de December, och som fastsætter en grusom Straf for tungsindige Forbrydere, har hævet dette Onde. Jeg troer, at man siden har været mindre religieus, pryglet Soldaten mindre, og at Soldaten derfor – heller har vildet leve.” 886 Nyholm 1858 p 35 note *. ”Det er bekjendt nok, at det var en i forrige Aarhundredes Midte temlig almindelig udbredt religionssværmerisk Lære, at den sikkreste Vei til Salighed var at komme af Dage paa en voldsom Maade, dog maatte det ikke skee ved Selvmord; desaarsag valde man da at dræbe den Første, den Bedste, dog helst uskyldige Børn og opnaaede saaledes…med et Slag at skaffe tvende Sjæle Adgang til Himmerig.” 248

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=