the execution and its message confession of the specific crime leading to the sentence of death.328 This ’yes’ required for the Absolution thus also identified the condemned as truly being a criminal whose execution was justified. Both this and other questions underscored the submission of the delinquent and the execution as the will of God. The condemned might also be asked if their judges, executioners, and others responsible for their execution were forgiven.329 In liturgical terms, a prepared criminal was by definition an accepting criminal who welcomed her fate. The quest for calmness and submission has different motives. Authorities seek order, while the church is eager to find that a human being soon to die not only accepts being guilty, but also that judgement ultimately belongs to God and seeks His mercy, thus resembling the penitent delinquent on the cross next to Jesus Christ. Proceedings were not only prolonged by the additional questions that were part of the liturgy. There were also the long, almost sermonising, Absolutions which were common in the eighteenth century, found in 328 See e g the following questions: ”Ob ihm seine Sünde leid wären, und sonderlich die grosse Missethat, um deren willen er jetzt sein Recht ausstehen solte?” Günther17214 p108sq.”Nun stehet ihr hier auf der Schwelle der Leit und Ewigkeit! da erinnere ich euch nochmahl der Worte eures JEsu:Wer beharret biß ans Ende, der wird selig werden! Beharret ihr nun in hertzlicher Reu über eure Sünden, und lasset euch absonderlich euren begangenen mord, (Ehebruch &.) und welches willen ihr ietzt den Tod leiden sollet, schmertzlich biß an euer Ende leid seyn?” Haase 1722 p 228. ”Nun, N. N. sind euch alle eure Sünden, wie euch diese grosse Missethaten, um welcher willen ihr ietzto euer Recht ausstehen sollet, hertzlich und von Grund euer Seelen leid?” Haase 1722 p 232. ”Om han tå erkände, thet han förtjänt thet honom ådömde straff? Sv. ja.” Troilius 1770 p 86. ”Ångrar du såleds alla dina synder och i synnerhet det mord – eller annat brott, hwarföre fången är dömd til döden, som här nämnes – du begått?” Henschen 1800 p 101. ”Troer I da, at I er en grov Synder, og i mange Maader højligen har fortørnet eders gode Gud, men særdelis med denne eders store Synd, hvorfor I nu skal lide, bekiender og rund ud, at I haver fortient Døden derfor, og at I fortryder det inderlig af eders Hierte? ... Er I og i den Herris Jesu Navn fuldkommelig bered at døe villig for eders begagne Synder?” Krogh 1855 p 135. 329 ”Har I og af Hiertet forlat alle og enhver, som eder kand have giort noget imod, saa at I bær ingen Had eller Vrede i eders Hierte, hverken imod Øvrigheden, som paa sit Embedis vegnemaa holde denne Ret over eder, ej heller over nogen anden, i hvo det og være kand, af eders Jevn-Christen og Næste?” Krogh 1855 p 135. ”Om han förlåte alla dem, som kunde hava gjort honom något förnära och emot? Sv. ja. Om han ock förlåte dem, som varit hans domare? Sv. ja.” Troilius 1770 p 85 sq. 101
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=