475 Vinding Kruse medgav dock, att Carl Ussings och Torps törsök att lösa problemet med äganderättens övergång, då det gällde lösöre, var “fortjenstefulde, lordi de stiller derte Problem i skarp Belysning”. Försöken visade emellertid, “at man ikke kan naa nogen Lösning alene ved at undersoge Omsättningens Stadier Overgivelse, Betaling o 1 i Forhold til de forskellige "Fredjemandskrese”. Vinding Kruse ville visa, att det “ved Omssetning af alle Vatrdier, baade laste Ejendomme, Losore, Fordringer, Forfattervserker o 1, forst og Iremmest sondres mellemforskellige Retsvirkriitiger, og disse maa undersoges i Forhold til Omsatningensforskellige Led eller Stadier ". Till stöd behövde man “Erfaringer Ira Retslivet”; Carl Ussings och Torps teorier hade byggt på “et utilstratkkeligt Erlaringsmateriale; idet de ikke havde undersogt Lovgivningen og det praktiske Retsliv i de store Handelslande paa detta Omraade, kom de paa Here Punkter i Strid med den etiropadske Retsudvikling og dens gennem Aarhundreder Eestnede Erfaringer Då der gällde de olika rättsverkningarna, måste man skilja mellan ""Prioritetsvirkfiifigea og Gyldighedsvirkyiingeri "P' Vinding Kruse ville därmed skapa en överpositiv teori lör äganderättens övergång med hjälp av rättsjämlörelser. Ditlev Tamm har dock helt riktigt konstaterat, att Vinding Kruses lära “narppe adskilte sig i så hoj grad Ira den al 1 orp udformede la;re, som han selv onskede at Iremhicve". Vinding Kruse sökte däremot lörebilder och stöd för sina åsikter i svensk doktrin. Carl Ussings och Torps teorier hade säkert även i Sverige bidragit till “at SiEtte Problemet omde forskellige Stadier i Ejendomsrettens Övergång i Forhold til de lorskellige Tredjemandskrese under Debar, men deres sserlige Anskuelser om Problemets Lösning ses ikke at have vundet Filslutning”. Undén hade i “sin interessante og klare Fremstilling” i sin sakrätt (1927) “ikke fulgt Torps Relationskere med dens Söndring i Sporgsmaalet efter de lorskellige Tredjemandskrese, men har, saavidt ses, i Realiteten sluttet sig til min Oplattelse” i TfR 1924, “hvorefter der först og Iremmest maa sondres mellem lorskellige Arter af Retsvirkninger" 1 !S Forp fick ett helhjärtat stöd även i Danmark lörst genomRoss’ arbeten på 1930 talet. Ross behandlade mera kortfattat frågan redan i sin danska doktorsavhandling “Virkelighed og Gyldighet” (1934), och han återkomsnart till ämnet i monografm“Ejendomsret og Ejendomsovergang” (1935; se ovan II 2.4.2.2.). Ross dolde inre, att han byggde på Torps “Relationsteori”, som enligt honom “betod et meget va\sentligt Skridt i den rigtige Retning”. Enligt Ross själv Iramförde han “altsaa ingen ny Opfmdelse, men en Fortsattelse al dansk Tradition — maaske 1 14 Vinding Krusi\ 111,1, s. 823 11. 1 15 Unnni, Rctsvidcnskabcn, .s. 203. 1 16 Vinding Kruse. Ejciiclomsrettcn 111,1, s. 828 noten.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=