471 “at det traditionelle Sporgsmaal om Ejendomsrettens Stihelse oploses i sine Elementer, idet LIndersogelsen rettes paa, hvilke Fordringer der efter Sägens Natur i de forskellige Relationer maa stillcs til den retstiftende Akt, for at Ejendomserhvervelsen henholdsvis i den ene eller den anden af disse kan siges at viere indtraadt (eller at staa uanf;egtet)”. ’ ’ lorps analys använde sig av den äldre, av Jherings intressejurisprudens inspirerade realismens argument: både ‘krydsende interesser’ och ‘sägens natur’ nämns upprepade gånger, samtidigt som föredragshållaren helt tog avstånd från de traditionella uppfattningarna. 1 sitt inledningsanförande på själva juristmötet framhöll lorp, att hans förslag till regler i praktiken var “et Mellemstandpunkt” mellan avtals- och traditionsteorierna, men att detta inte var “Udslag af nogen Bestra:belse efter at ville skabe Kompromisser”. Torp betonade åter, “at formelt — videnskabeligt, om jeg saa maa sige — betegner min Anskuelse et absolut Brud icke blot med de to leorier, jeg ntevnte, men med samtlige teldre Anskuelser, idet den overhovedet hviler paa den Opfattelse, at det er uvidenskabeligt at gaa ud fra paa Forhaand, at det, der förstaas v'ed Ejendomsoverdragelse, er det samme, og at dertil kneves det samme i de forskellige Relationer, hvor der er läle omat tilla’gge den Retsvirkning”.'*^" Torp återkom till detta ännu i sitt slutanförande. I sitt genmäle mot Hagerup, somenligt Torp tagit “noget vel formelt paa Sagen”, förnekade lorp, att han överhuvudtaget hade haft för avsikt att ge någon definition av äganderättsbegreppet eller att ställa upp någon teori omtidpunkten för äganderättens övergång. “Nej, naar jeg har v^eret nodt til at bruge Udtrykket ‘Ejendomsovergang’, er det ifolge den Vedhaengen ved det traditionelle, somvi aldrig paa engang kunne frigore os for, allerede fordi vi ellers ikke vilde blive forstaaede. Förste koreferenten Herman Scheel framhöll, art Torps uppdelning i olika relationer nog hade sitt värde de lege ferendii^ men däremot inte passade in på gällande dansk-norsk rätt; Scheel framhöll att han i sistnämnda fall själv var en anhängare av avtalsteorin. Koreferenten betonade också, att Torps förslag inte innebar “nogen Revolution i Ejendomsrettens Theori eller i det traditionelle Ejendomsbegreb”. Det var endast antalet exstinktiva förvärv som ökade, och “[f]ra et theoretisk Synspunkt kan der nteppe rejses Indvendninger mod Indlederens Forslag i deres Hovedtraek”.'*'' Andre koreferenten Tore Almén var betydligt mera kritisk. Torp hade gjort “en skarp söndring” mellan de olika relationerna, och han hade “härvid gått något för långt”. Varken vetenskapen eller lagstiftningen kunde eller fick “afstå från försöket att finna ett enhetligt ,svar” på problemet, och man skulle komma att använda ett ägancierättsbegrepp som en given storhet, “så länge den privata eganderätten utgör en af samhällets grund- 'MOl 9‘) Torp, s. 7 f 100 NJM 1902, s. 141. 101 N|M 1902, s. 178. 102 NJM 1902, s. 146 f.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=