46 1 Kiuidskab i Forholdtil Medkontmluniteji er uredelig Pligtforsommelse"F Man får anta, att Lassen härmed culpa på gränsen till dolus eventualis. Lassen behandlade även Stängs lära om‘den synbare viljesmangef, och redan utgångspunkten var, “at denne Lxre ikke kan histholdes som Udtryk for ga’ldende Ret og heller ikke kan anbefales de lege fereudu". Mycket av det som enligt vanligt språkbruk kunde betecknas som ‘viljesmangef var nämligen irrelevant, och om man ville begränsa begreppet till att endast omfatta de brister, som medförde ogiltighet när de var kända, “er Lagren ikke blot terminologisk misvisende, men ogsaa uoplysende, indtil Grienselinier ere dragne, som den ikke eller kun Litilstrivkkeligt har draget”. Enligt Lassen syntes ibland “Licren at identiPiceres med den nu i Aftl. § 33 lovfa.’stede Regel, men at dette ikke er meningen, fremgaar dog klart af mange Udtalelser”. Dessutomundervärderade Stängs lära betydelsen av sådana traditionella begrepp som tvång, villfarelse, svek. Stang fick dock slutligen en klapp på huvudet; avsag grov “Mcmi beryelelig Fortjcne.stc har latren ved dens stitrke H;evdelse ai, at de traditionelle Lgyldighedsgriinde ikke ere udtommende, ved dens gode EksenipliPikationer och som Program for en Beva’gelse henimod stigende C^verensstemmelse mellem Ret og Moral ved Skjarpelse af IVo og I.oves Krav og derigjennem faktisk Udvidelse af Omraadet for Bestemmelsen i Aftl. § 3.^. L.ojalitetsprincipen fick utanför Norge dock främst anhängare i Danmark, vilket Stang också nämnde. Henry Ussing hörde enligt Stang till dessa danska rättsvetenskapsmän, men Ussings förståelse för Stängs åsikter var inte helt reservationslös, åtminstone inte i verket “Aftaler paa Formuerettens Omraade” (1931). Ussing nämnde överhuvudtaget inte Stängs ideologiska överbyggnad, den sociala förmögenhetsrätten, och termen ‘lojalitet’ förekommer en enda gång, nämligen då Ussing konstaterade, att “Domstolene bor ... heller ikke i Fremtiden vxre altfor aaigstelige for at skarpe Kravene til Aabenhed og Hederlighed (Loyalitet) under Kontraktsforhandlingerne; men de maa ikke gaa udover, hvad de kan vente at faa almindelig Filslutning til”.*’' Det bör märkas, att både en vidsträckt användning av § 33 och det allmänna hederlighetskravet även i Ussings text framstår som ett framtidsprogram: “I samme Grad som den almindelige Moral haves, vil § 33’s Betydning vokse. ” Hittills hade dock § 33 sällan åberopats i skandinavisk rättspraxis, men domstolarna undvek visserligen ofta att nämna någon särskild regel.Ussing nämnde också, att Stang redan före avtalslagens tillkomst hade uppställt en långtgående allmän ogiltighetsregel.*’^ Avtalslagens § 141 f. 143 tT. 61 ful. I.assoi, 62 Jul. Litsscn, 63 Aftaler, s. 106. 64 Ussing, Aftaler, .s. 106, 108 oeli .s. 108 ii<it 17. 63 f'Wt/if, Aftaler, s. 104.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=