440 Enligt Ross kunde man vidare tala om en (relativt) fri och en (relativt) bunden tolkningsstil “[a]It efter den grad af frihed hvormed dommeren tillader sig at tyde, omtyde eller endog korrigere lovens direktiv i lys af den materielle retsbevidstheds og sociale målsetningers krav”. I Frankrike och i Tyskland hade man under 1800-talet un^ecklat en utpräglat bunden tolkningsstil, som i båda länderna hade lett till en våldsam reaktion i början av 1900-talet. I Tyskland talade man om“die Freirechtsbewegung”, vars krav på en större frihet för domaren smälte samman med naturrättsliga idéer om en på filosofisk eller sociologisk väg funnen ‘naturlig rätt’ vid sidan av den positiva. “Herhjemme har vi ikke oplevet en tilsvarende ‘kamp om metoden’, men udviklingen synes langsomt og jarvnt at v£ere gået mod en friere fortolkningsstil. ” Skillnaden mellan bunden och fri tolkning sammanföll inte med skillnaden mellan subjektiv och objektiv tolkning, även omden sistnämnda lämnade “storre spillerum for dommerens frihed”. Ross’ deskriptiva lagtolkningslära ger en krass bild av domarens verksamhet jämfört med en del framställningar på 1800-talet. A andra sidan hittar man flera av Ross’ iakttagelser redan i tidigare arbeten. LiksomAstrup Hoel framhöll Ross, att domarens tolkningsverksamhet var en viljeakt. “Utgangspunktet må vsre, at dommerens opgave er en praktisk handleopgave ... at retsudovelsen, om end forberedt gennem teoretiske processer, i sig selv og definitivt er en beslutning, en viljesakt”. Den “seldre positivistisk-mekaniske teori” hade inte givit någon plats i rättsutövandet för “en vurderende og stillingtagende virksomhed fra dommerens side overfor forskellige fortolkningsmuligheder”, utan domaren framstod som en automat. Denna bild stämde inte överens med verkligheten, dels eftersom en tolkning “i empirisk-konstaterende forstand” inte ledde till något bestämt resultat, dels eftersom den vilade på en ohållbar psykologisk uppfattning omdomarens verksamhet. Bakomdomarens avgörande stod hela hans personlighet. Även omlaglydigheten, “den formelle retsbevidsthed”, var en djupt fästad del av domarens professionella inställning, var det en fiktion, att denna var den enda drivkraften. Domarens respekt för lagen var inte absolut. Lagen var inte en magisk formel, utan en manifestation av kulturtraditionen. “Under navn af den materielle retsbevidsthed er denne tradition levende i dommerens sind og skaber et motiv der kan komme i modstrid med den tormelle retsbevidstheds krav om lovlydighed. Kritiken kan rikte sig mod afgorelsen i det konkrete tilhelde, der ioles som ubillig, uanset at regien som sådan billiges; eller den kan rette sig mod selve regien som sådan. Den kan fremtr;cde i dommerens bevidsthed som en spontan tolelsesmarssig reaktion; eller tremgå som resultat af en bevidst analyse af afgorelsens eller regiens virkninger målt i forhold til forudsatte hensyn og målsastninger ('reale hensyn’; forsåvidt er altså den kritiske indstilling medbestemt af retssociologiske opfattelser).” 601 Ross, Rct, s. 164 ff.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=