347 praktiske Forhold", ert typiskt exempel var “Sietningerne om Frihed og Lighed for alle Mennesker”. Jämlikhetsidén hade hl.a. lett till införandet av allmän och lika rösträtt, en förskräckelse för Vinding Kruse, då den “skivnkedes Menneskene alene i Kraft af Födsel, og ikke i Kraft af Fortjeneste”.'' ’ Rättsvetenskapens riktiga metod byggde enligt Vinding Kruse på de två traditionerna: “naar der cr givet den reishistoriskc Undcrsogelse, hvad der tilkomnier den, altsaa naar en g;eldende Retsordnings kilhlixelse og LIdvikling er blevet historisk hildiid beh’st, tilkomnier det dereiter Retsla'ren selvst.endig, ud fra samtlige Hrhiringer, Nutidens og Fortidens, at bedoinme, om den nedarvede Retsordning er bensigtsmtessig, rationel, eller, om den som stridende mod Nutidens praktiske Forhold og Krav maa akskades og erstattes ai en til lävsiorholdene reelt afpasset Ordning. ... Nutidens og Fremtidens Retsvidenskab maa baade v.ere retshistorisk torstaaende og naturretlig skabende." I3et var i och för sig inre nödvändigt art betona för rättsvetenskapens del, “at den videnskabelige Undersogelse överalt skal va:re realistisk d v s hvile paa en noje lagttagelse af Virkeligheden”. Detta betonades dock ofta också i samtieien, då den positiva rättsvetenskapen hade haft och fortfarande hade sin utgångspunkt i lagböckerna, och en sådan “fortolkende og kommenterendeJura kunde ofte faa et noget livsfjernt Prxg og udarte til en formel logisk Begrebsjurisprudens”. Rättsvetenskapen måste därför bygga, förutom på lagar och på domar, också på ^^Iakttagelser af det okonoutiske og sjielelige Liv i Samfundet”, dvs. “paa det store F’rfaringsmateriale, der indsamles af andre Videnskaber, somde tektiiske Naturvidenskaher Nationalokojicanunu Statistikken, Psykologieti, Psykiatrien, L(Zgei>ide)iskahen ...”, och det var just detta material “fra Livet udenfor juraen i snever Forstand, der kan modvirke en virkelighedsfjern Begrebsjurisprudens”.’’' Realismen hade emellertid haft till följd en specialisering, '^Speeialisineti', som innehöll betydande faror för en djupare vetenskaplig forskning. Rättsvetenskapens “vidt drevne Specialisering og Stof-Ophobning” hade minskat intresset för rättens grundbegrepp och ledande principer, och realismen “i Form af ukritisk OpsLigning af Kendsgerningers Masse og Specialisering forer til Fanketnethed overfor Retslivets store Problemer”. Man måste därför “uden at slaa det mindste af paa den realistiske Fordring” företa en “omhyggelig Indsamling af Virkelighedsiagttagelser”, förena detta med “en skarp kritisk Sigtningog Provelse af denne Kendsgerningernes Masse” och slutligen se till att denna materialsamling tillsammans med specialiseringen inte blev “en Fiindring for en Under219 \ 'i)itthi^ kruse I, s. 56 f. 220 X in/ling Krttsc I. s. 5 i. 22 I Vinding Kruse I. 74 f.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=