264 ninger» förtjänade denna beteckning. Det var inte heller tillräckligt, »- hvormed man oftere har txnkt sig Fordringerne til et Systemfyldestgiort - at Retssa:tningerne fremstilles i en Orden, der er let at oversee». Tvärtomvar rättssystemets ändamål »at erkiende og fremstille Retssa.’tningerne i deres sande indvortes Sammenh^eng (kurs. här), hvisfolge de udgiore et Heelt». För Bang var dock ett sådant systemett ouppnåeligt ideal. Systemets ändamål kunde lika litet som någon annan vetenskaps ideal »fuldkomment eller aldeles fyldestgiores», endast »en storre og storre Tilnxrmelse» var möjlig. I Bornemanns föreläsningar hittar man ett entydigt metafysiskt system: »Den systematiske Anordning, som den positive Retsvidenskab ikke kan undva:re, forudsartter et Indblik i en indvortes Sammenha:ng mellem de enkelte Bestemmelser og Institutioner, som ikke er udtalt i Loven, ikke befälet. Naar den positive Retsvidenskab bliver systematisk, viser den adover sig selv. Foruden Kundskaben om de positive Retsbestemmelsers umiddelbare Indhold, forudsanter den en vis Indsigt i deres indbyrdes Sammenha:ng, og dette atter i deres indre Natur og Vassen, den Betydning, de have uafha:ngig af den positive Anordning hos et vist Folk og til en vis Tid.»'^^ Efter att ha framhållit »den almindelige Menneskenatur» som gemensam grund för alla rättsordningar (se nedan 1.4.), fortsatte Bornemann: »Der maa i Retsforholdene vasre Noget, som ifolge uforanderlig Fornuftnodvendighed bor eftertragtes ved den positive Retsanordning; Retsinstitutionerne maa have et almindeligt, uforanderligt Grundvxsen, der överalt og til alle Tider med storre eller mindre Fuldkommenhed soger at gjore sig gjjeldende. / Saaledes maa det altsaa erkjendes, at Retsvidenskabens Opgave ikke er fuldstamdig lost ved den positive Retsvidenskab; den har desuden den Opgave at finde og fremsartte dette Almindelige, Retsnormernes og Institutionernes almindelige og uforunderlige Natur. / Men dertil horer ogsaa vassentligt at finde deres indre Sammenhasng. En Fremstilling af Retsinstitutionerne efter deres almindelige og uforanderlige Natur er nodvendig en Fremstilling af demsomsystematisk Totalitet. Man kan forelobig begynde med hvilken Institution man vil; men man vil snart mxrke, at en isoleret Opfattelse af den er umulig, at denne ene Institution kun kan forstaaes af den, der forstaaer dem alle, og at dette atter kun er muligt, naar man er trarngt ind i Rettens almindelige Va:sen, der heelt er tilstede i dem alle, og dog kun i sin hele Fylde udfolder sig i den hele Totalitet.» Man kan lätt känna igen Savignys och Stahls tankegångar,'^^ men Bornemann betonade i högre grad det inre systemets allmängiltighet och tidlöshet. Enligt Gramvar de enskilda lagstadgandena inte isolerade utan utgjorde led Bang 1, s. 9. Se även Bang, JT 17 (1831), s. 42 f. Bornemann I, s. 1 f. Bornemann /, s. 2. '5'^ Stig Jorgensen, TfR 1966, s. 611, har påstått, att tanken på ett rättssystem, utan vilket man inte kan förstå de enskilda rättsreglerna, är hegeliansk. Snarare kan man nog hänvisa till Savigny (I, s. 10 t.) somförebild.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=