50 »Denne Modsaztning mellemden ufravigelige Lov og de blot vejledende supplerende Retskilder er en helt anden end den i almindelig Retslajre (sazrlig [Goos I] S. 85-89) udviklede, hvorefter de alle have samme praktiske Autoritet, men Loven har Selvgyldighed, de andre kun Gyldighed efter Samfundsmagtens udtrykkelige eller stiltiende Sanktion. Naar derfor en Subsidier Retskilde skal begrundes, gjselder det ikke just at paavise, at den udtrykker ’Samfundsviljen’, men at oplyse, til hvilken Grad Dommeren paa den kan og bor stötte en Retsudovelse udenfor Lovene.»’**° Redan Bentzons kriterium för en subsidiär rättskälla (»allt som är vägledande för domaren») är ett tecken på det starkt deskriptiva draget i hans rättskällelära. Även då han behandlar de olika rättskällorna, hänvisar han till deras verkliga betydelse. Praxis’ betydelse beror på att domstolarna faktiskt är benägna att följa prejudikat.^*' Då det gäller rättskällor somanalogi och sakens natur anser Bentzon, att dessas betydelse inte kan avgöras på teoretiska grunder; det är ett faktum, att dessa rättskällor allmänt används.'** 0rsteds lära omden naturliga rätten kritiseras, för att »den langt fra udtommer den positive Hasvden af Ret, somfaktisk foregaar ved vore Domstole».’*^ Även Scheel kritiseras på liknande grunder. Bentzon försöker också klarlägga de rättsvetenskapliga framställningarnas verkliga natur: »Det kunde vel synes, somgik mange videnskabelige Fremstillinger ud fra, at de kun opstillede den positivt gjasldende danske Ret, som de fandt, men ikke opfandt. Ser man imidlertid paa dem- f.Ex. paa de formueretlige Systemverker-, er det jo klart, at de ikke blot fremstille Lovgivningen og de Losninger - efter Analogi og Forholdets Natur-, som have vundet Fasthed i Praxis, men at de gaa langt videre: De soge at udtaznke fremtidige Retssporgsmaal og at opstille Regler for disses Lösning. De sammenstille den skrevne og den uskrevne Ret, afveje Analogier mod hinanden og imod Reglerne efter Forholdets Natur, forme de nye Sporgsmaals Besvarelse i Harmoni med a:ldre Praxis, og soge omvendt, ud fra den samlede Overvejelse af, hvad der er rigtig Lovfortolkningog rigtig RetsBentzon, Noter, s. 28. Bentzon, Noter, s. 37: »At der nu er en stxrk Tendens hos vore Domstole til at folge selv et enkelt Prjcjudikat, fremgaar klart ved en Betragtning af vor Retsudovelse, i Nutiden som i Fortiden. Denne Tendens er et Udslag af Sikkerhedshensynet, og tilmed et overordentlig vigtigt; thi medens Sjedvanen nu til Dags spiller en ringe Rolle, er Praxis altomfattende . . .». Bentzon, Noter, s. 43 f.: »Det er orkeslost at sporge om, hvorvidt vor Ret overhovedet anerkjender slige subsidiasre Retskilder . . . Anerkjendelsen har vort Retssamfund vist i Gjerning . . . Det er kun til Överflöd, naar man paaberaaber sig visse Lovbud, der anerkjende Analogi . . . Vil man altsaa undersoge, hvad vor Theori og Praxis bor gjore ud fra vor gja:ldende Ret og Retsliv . . ., og ikke anstille en kritisk Provelse af, hvorledes Retslivet idealt set burde formes, kan Anerkiendelsen tages for givet.» Bentzon, Noter, s. 53. ’*■' Bentzon, Noter, s. 56 f.: »Saaledes gaar det imidlertid ikke til i Virkeligheden, de videnskabelige Fremstillinger udforme ’de efter Forholdets Natur gjarldende Regler’, og Dommeren omfatter det somen Ret og Pligt, at anvende den af han eller andre formede Almensa:tning somen Regel, der gjennemfores under Bortseen fra mangt konkret Betydningsfuldt.» 284 280
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=