250 — Romerretsstudiet, NRt 1887, s. 569-574. Puchtu, Georg Friednch, Cursus der Institutionen, I, 8. Autl., Leipzig 1875. (Puchta, Institutionen) — Das Gewohnheitsrecht, I-II, Erlangen 1828-1837. (Puchta I-II) — Pandekten, 2. Autl., Leipzig 1844. (Puchta, Pandekten) Rubenius, Otof, PrimaeJurisprudentiae Communis Svecanae Lineae, Upsaliae 1760-1763. Rcgelsbergcr, Ferdinand, Pandekten, I, Leipzig 1893. Reuterskiold, C. A., Grunddragen at den allmänna rätts- och samhällsläran, Uppsala 1912. — Lagskipning och lagstiftning. Några synpunkter till läran om rättens källor, TfR 1902, s. 149183. — Ueber Rechtsauslegung. Eine Rechtsdogmatische Principienuntersuchung. Mit Beriicksichtigung des römischen und des schwedischen Rechts sowie der neueren msbesondere der deutschen Rechtslitteratur. Upsala 1899. Robberstad, Knut, Nikolaus Gjelsvik, Store navn i norsk rettsvitenskap, Oslo 1973, s. 62-79. Ross, Alf, Kort bema;rkning omretskildekrre, TfR 1974, s. 329-332. — Omret og retfx-rdighed, 3. opl., Kobenhavn 1971. (Ross, Ret) — Retskilde- og Metodelxre i realistisk Belysning, TtR 1931, s. 241-301. — Virkelighed og Gyldighed i Retsljeren, Kobenhavn 1934. (Ross). Riickert, Joachim, Idealismus, Jurisprudenz und Politik bei Friedrich Carl von Savigny, Ebelsbach am Main 1984. Rålamb, Claes, Observationes Juris Practicae, 2. uppl., Stockholm 1676. Rjcstad, Arnold, Omgyldigheten af lokal sedvaneret efter norsk ret, NRt 1913, s. 241-251. Savigny, Friedrich Carl, Das Obhgationenrecht als Theil des heutigen Römischen Rechts, I, Berlin 1851. (Savignv, Obhgationenrecht) — Systemdes heutigen Römischen Rechts, I-VIII, Berlin 1840-1849. (Savignv I-VIII) — Vom Beruf unsrer Zeit fur Gesetzgebung und Rechtswissenschaft. Thibaut und Savigny, Ihre programmatischen Schnften mit einer Einfiihrung von Hans Hattenhauer, Miinchen 1973, s. 95-192. (Savigny, Beruf) Scheel, A. I?’., Privatrettens almindelige Deel, fremstillet efter den danske Lovgivning, I, Kjobenhavn 1865. (Scheel) Scheel, Herman, Om Rettens Grund som Udgangspunkt for La:ren om Retskilderne, TfR 1907, s. 249-262. — Rettskildene i norsk og dansk rettslitteratur, TfR 1940, s. 119-144. Schlegel, job. Fr. U'V//;c/w, Juridisk Encyclopxdie tilligemed Udsigt over den romerske, kanoniske, longobardiske Lehns Rets, tydske og andre vigtige fremmede Retters Historie samt Grundlinierne til de juridiske Discipliners Litterair-Historie og Angivelse af den fornodne Litteratur. Kiobenhavn 1825. Schrevelius, Fredrik, Lärobok i Sveriges allmänna nu gällande Civil-Rätt, I, 2. uppl.. Lund 1851, II, Lund 1847. Schröder, Jan, ’Communis opinio’ als Argument in der Rechtstheorie des 17. und 18. Jahrhunderts. Wege europäischer Rechtsgeschichte, hrsg. von Gerhard Köbler, Frankfurt am Main 1987, s. 404-418. Serlachius, Allan, Lainopin alkeet (Grunddragen av rättsvetenskapen), Porvoo 1910. Serlachins, Julian, Rättsärendens ogiltighet i 1734 års lag, JET 1902, s. 1-44. — Äro bolag juridiska personer?JET 1898, s. 421-447. Sintenis, Carl, Das practische gemeine Civilrecht, I, Leipzig 1844. Sjögren, Wilhelm, Domaremakt och rättsutveckling, TfR 1916, s. 325-373. Slagstad, Rune, Norsk rettsrealisme etter 1945, TfR 1987, s. 385-403. — Provingsretten i det norske system, NNT 1989, s. 333-356. — Rett og politikk. Et liberalt tema med variasjoner, Otta 1987. Stang, Fredrik, Handelskoutumer, TfR 1908, s. 249-344. — Norsk formueret, I, Indledning til formueretten. Kristiania 1911. (Stang, Formueret) z\
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=