108 S0gt, hvad der efter Sägens Natur bor vaere Ret i Henseende till Vindikation af rörlige Ting.^"* I saa Henseende har det for Danmark-Norges Vedkommende navnlig vaeret reist af 0rsted. 0rsted satte, som naturligt er, Sporgsmaalet om Begraendsningen i Eierens Vindikation i Förbindelse med en Prevelse af selve Eiendomsrettens Indhold. For 0rsted gik man nemlig ud fra, at Eiendomsretten var en Ret, som var aldeles uindskraenket og ubegraendset af Hensynet til Samfundsmedlemmerne, man gik ud fra, at Eiendomsretten var en ukraenkelig Ret; det var et despotisk Indgreb fra Statsmagtens Side, naar Regeringen og Lovgivningen gjorde Indgreb i Eierens Ret af Hensyn til Samfundsmedlemmerne, den var en af de medfödde Menneskerettigheder o.s.v. Naar man gik ud fra denne Opfattelse, kunde man naturligvis ikke komme til andet end til at betragte det som en Selvfolge, at Eieren havde en uindskraenket Vindikationsret. Mod denne Opfattelse af Eiendomsretten traeder Orsted saa bestemt op og haevder, at Eiendomsretten kun kan indeholde de Befeielser, som kunneforenes med Samfundslivets Tarv og med Hensyn til Vindikationsretten haevder han, at naar en uindskraenket Vindikationsret vilde ophaeve Eiendoms frie og sikre benyttelse, saa bör Vindikationsretten ikke anerkjendes.” Denna allmänna grundsats hade 0rsted tillämpat på anförtrott gods, som förskingrats. ”M.H.t. disse Ting haevder han i sine Bemaerkninger til Norregaards Forelaesninger over den danske og norske Privatret, at der bör Vindikationsretten ikke anerkjendes lige overfor den godtroende Erhverver. Denne Mening, som han saaledes udvikler i 1812, blev jo dengang kun udtalt som en theoretisk Opfattelse, men den samme Mening, udtaler han igjen i 1839 i Anledning af det i Afhandlingen omtalte Andragende fra Centralkassen i Kjobenhavn, og denne Mening kommer da frem som et praktisk Forslag, som et Forslag, der er bestemt til at fores ud i Livet. Detta Forslag modte jo den Gang Modstand hos Danmarks Hoiesteret og blev derfor ikke gjennemfort, men 0rsted, udtalte der, - og deri vil han formodentlig faa Ret — at han ikke tvivler om, at der vil komme en Tid, da der vil ytre sig staerkere Impulser til en Förändring i den fra Romerretten optagne, i den gamle danske og germaniske Ret uhjemlede straenge Vindikations theori. M.H.t. stjaalne Ting stiller 0rsted sig mere tvivlende. Han indrommer stadig, at der er mere Grund til at indromme Vindikationsretten ligeoverfor den godtroende Erhverver m. H.t. disse Gjenstande end med H.t. betroede Tjenstande, og navnlig i 1839 i Anledning af det tidligere omtalte Andragende tager 0rsted Parti og kommer saa til det Resultat at bibeholde den gamle Vindikationsret m.H.t. stjaalne Gjenstande, og denne hans Anskuelse bliver jo - somudviklet i Afhandlingen — tiltraadt af Grosserersocietetets Komité i Kjobenhavn.” I referatet av 0rsteds åskådning har vi ett av de många beläggen för hur långt denne var före sin tid och hur fri han stod i förhållande till samtida tyskdominerad begreppsjurisprudens. Det skulle dröja in till tiden mellan de båda hellig.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=