100 Lassen anförde till detta ett belysande exempel från Köpenhamn, somgällde den offentliga pantlåneinrättningen ”Det kongelige Assistenshus” och erfarenheterna av dess verksamhet. ”At de naevnte Vindikationsretten tilskrevne Fordele ikke ere chimaeriske, have vi i Danmark faaet ret god Bekraeftelse paa ad indirekte Vej. Det kongelige Assistenshus i Kjobenhavn er, som tidligere naevnt, ved saerligt Privilegium sikret mod Vindikationer, men Folgen heraf er ogsaa bleven, at denne Anstalt faktisk er kommen til at virkepaa noget naer somen stor Haeleranstalt, idet der er aabnet Tyvene et Sted, hvor de uden at forulempes af generende Spergsmaal og uden at der laegges videre Maerke til dem kunne afhaende deres Koster. Saavidt vides praemierer det kjobenhavnske Politi Anstaltens Funktionaerer, naar de opdage et Tyveri, og derved modvirkes maaske for en Del de unheldige Folger, men der er blandt de Kyndige dog kun een Mening om, at det vilde vaere velbetaenkt i Retssikkerhedens Interesse at afskaffe Privilegiet, hvis Vaerdi for Assistenshuset, hvad de tidligere anforte Talstorrelser udvise, ikke staar i noget rimeligt Forhold til de Ofre, Samfundet maa bringe for det,'^ og det er vistnok saare langt fra, at Nogen herhjemme med Assistenshusforholdene in mente skulde finde det tilraadeligt at udvide Beneficiet til Private, der ikke blot ikke ville frembyde de samme personlige Garantier som Assistenshusets Funktionaerer, men hvem tilmed den egne personlige Interesse i at gjore en Forretning i sterre Omfångvil friste til at lukke 0jnenefor, hvad der muligt kan tage sig lidt mistaenkeligt ud.” Lassen diskuterade också ingående möjligheterna att uppnå samma resultat som vid vindikationsrätt genom möjligheten att skärpa fordringarna på den goda tron. Denna tanke, somlåg bakommånga stadganden i den medeltida rätten, ehuru man där använde en objektivistisk teknik, d.v.s. angav typiska yttre kännetecken på misstänkt förvärv såsom rättsfakta, ej såsom bevisfakta, och också lett till vissa regler i APL ombegränsning av tredjemans rätt till lösningsinvändning, avvisade emellertid Lassen.'* Flan gick därefter in på dörrhandelsproblematiken och sammanfattade sålunda; Lassen berättade vidare; ”Medens jeg nedskriver disse Linjer, har jeg voteret i en Sag, under hvilken en Handelskommis var overbevist om at have i den sidste Halvdel af forrige Aar og de forste Maaneder af dette Aar frastjaalet sin Principal c. 2,500 Silketorklaeder til en Vaerdi af c. 5300 Kr., hvilke han efterhaanden i c. 50 Gange havde pantsat paa Assistenshuset for c. 1200 Kr., saaledes at det mindste Antal Torklaeder han paa engang pantsatte udgjorde 7 og det hojeste 252. Mon disse Tyverier skulde have vaeret mulige i Kjobenhavn, hvis vi ikke havde havt Assistenshuset med dets Privilegium?” ”Denne Kreds af Overvejelser bor dog ikke förlädes, uden at det Spergsmaal rejses, om ikke de anforte Goder — at vanskeliggjore Afhaendelsen af Tyvekoster, at lede disse ind paa en bestemt Vej og derved lette Forbrydelsernes Opdagelse, at bevare de Privates Interesse i Tyvenes Forfolgning - kunne naas ved et mindre radikalt Middel end ved at give Ejeren en ubegraenset Vindikationsret, nemlig ved at skaerpe Fordringeme til, hvad der skal förstaas ved en Erhvervelse ”i god Tro”.” Denna väg skulle man ett sekel senare gå i Sverige.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=