RB 3

312 ». . . cptcrdi for.ne Cdsper van der Kniidtz haffuer bekoinmidt saadanne en (iiddkiede iidi Pandt aff thenn, somicke kand luemblc hannoni lliennd, Lougen och formelder, ingen att knnde haffne Adkoinine uden aff rette Eger: item huo. som selger Uhemblitt och delis eplher, lade udl Verd hin, ther solde, och bode 3 & Honde och saa Konnini», fordi hand solde Uhemblitt, och forme Guldkiede och Stoh uden rette Eigers Vilge er pannttsatt, och i saa Maade icke kannd hemblis. got vor och att vide, at for.ne Lisabett Albritt Villomssens. som er vitterligtt att vere kommen udi Armod och aff sin Laffue, iche tillhörde samme Kiede och Slob, tha bör foraie (iasper van der Knudtz effter slig Leiglighed samme (Inldkiede och Slob igen fran sig anthuorde till rette Ever, forme Xiells Passbierg. och foraie (iasper van der Knudtz att tilltalle thennd hannum pannttsalte . . .« Das Gilt wurde also dem Eigentiimer zugesprochen. nicht deshalb. weil die Verunlreiumg gleich Diebstahl gesetzt wnrde dasVeruntreunngsdelikI wurde durchanaloge Anwendungvon.1 yske Lov 1:41 eine Geldstrafe von 3 Mark verhängt »ingen kunde haffne Adkomme uden aff rette Eyer«. Als weifere Urteilshegriindung wurde angefiihrt, dass »got vor och att vide, att forme Lisabett . . .. som er vitterligt att vere kommen udi Armod och aff sin Laffue. iche tillhiirde samme Kiede och .Stob«. d.h. das Gericht sprach dem Dritten den gulen Glauben ah. Wie Kolderup-Rosenvinge bemerkt hat. diirfte der Ansdrnck »ingen kunde haffue Adkomme nden aff relte Eyer« aus Hischof Knud Mikkelsens Glosse zu J.L. 1—41 iibernommen sein.” In dem zweiten Rechtsfall war die Vorgeschichle die. dass Niels fiir sondern weil ^ J.L. 1:41; »Ilwo sum sa?ler v hiemaelaelh. oc dcla\s him ivft'ta'r. latha' vt \va?rlh hill ther salda*. oc holhae a thrc mark lionda' oc so koniiig. I'orlliy atli hail salda' v heiiiadad . . .« Zit. nacti Ed. Skanfru]!. » (il. D.I). ;r-4, .S. 218. Die (ilosse lautet (D.G. LI. IV, S. 581; »Nota laugheffdh kail eiigheii man fa pa nogher jordh uden loghligh skode, oc eiighen man kan fa loghligli skodlie uden aff rette egher man . . .« Hiscliof Knuds (ilosse — aus der zweiten Hälfte des 15. JIis. — ist die einzige diinische rechtswissenschaftliche .\rl>eit des Mittelalters. .Siehe liierzu IL(i. LI. 1\' .S. X\'I ff. sowie Jorgensen .S. 41. Der (iedankengang der (Ilosse erimiert an das römisch-rechtliche Prinzip: »nemo plus juris ad ahum transferre [lotest. ([uam ipse hahet«. Der Text olien ist hier kurs.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=